De monumentale billeder i korsskæringens hvælving er fra omkring 1290 og malet på hvidtekalk. Den herskende farve er lysende gulbrunt, desuden er især anvendt rødbrunt, grønt og hvidt. Omkring billederne er der majuskelindskrifter.
Kalkmaleriet, der mere end noget andet kalkmaleri i vore kirker fortæller Danmarkshistorie. Det er lavet omkring 1290 og bag det står dronning Agnes, der var gift med kong Erik Klipping. Maleriet er opdelt i de fire fag, som hvælvene danner, men skal ses som et billede der fortæller en sammenhængende historie. Det er en historie om mord og politik på højeste plan.
Kalkmalerier forestiller følgende:
- I østkappen (mod alter) fremstilles Mariæ himmelkroning
- I sydkappen Erik Plovpenning mellem to huskarle eller hovmænd, med rigsæble og scepter. Bemærk man har givet ham glorie, noget der ellers var forbeholdt helgener - Erik Plovpenning blev aldrig kanoniseret, men måtte nøjes med den lavere rangstatus af "Kong Erik, Guds kære ven" (latinsk inskription: “ERICUS REX DEI CARUS AMICUS”).
- I vestkappen (mod orglet) sankt Knud hertug (Knud Lavard)
Vi ser Knud Lavard, der sidder på en kongetrone. Dette helt upåagtet af, at han ikke er konge. I højre hånd holder han lensfanen som symbol for hans position som hertug af Slesvig og hænderne løftet velsignende.
Omkring hovedet ser vi en glorie. Det er symbolet på, at han blev kåret som helgen. Men hvorfor sidder han på en trone, præcis ligesom kong Erik overfor, når han ikke er konge? Det må vi antage er fordi man vil sige, at det burde han have været. Den populære og magtfulde Knud Lavard, der af hans farbror kong Erik og dennes søn, Magnus, betragtes som en betydelig trussel, myrdes i en skov lidt uden for Ringsted den 7. januar 1131 af Magnus. Knuds søn, kong Valdemar den Store, iværksatte sidenhen en større indsats for at få faderen udråbt til helgen. En status som helgen ville naturligvis tjene til kongeslægtens ære. Men hvad nok så vigtigt var, ville det være med til at sikre, at kongemagten forblev i slægten.
Som sidebilleder ses fremstillinger af Erik Plovpennings død. Til venstre vises på latin: HIC SCACARITUR, hvilket betyder “Her spilles brædtspil” (backgammon). Med personernes kropssprog antydes, at de ikke blot danser og har det sjovt, men også at der udfolder sig nogle seksuelle tilnærmelse. Kvinden til højre har sin hånd på mandens bagdel og mellem hans ben sidder en kvinde. I sin højre hånd holder manden et ølkrus og hans venstre berører kvindens hånd. Herunder på latin: HIC REX CASA ERIPITUR - “Her føres kongen bort” (motivet er forsvundet i hvælvet) - Hermed henvises til at Erik Plovpenning føres bort for at blive myrdet. Til højre står, ved siden af det kirkelige motiv: HIC CANITUR - “Her synges messe” - Det er udlagt som, at Erik fik lov til at skrifte inden han blev myrdet.
- I nordkappen Erik Klippings Dronning Agnes, der sidder på tronen. Over hende står teksten med latinsk: "Domina Agnes Quondam Regina Danorum" oversat: ”Fru Agnes, danernes fordums dronning”. I hånden holder hun et skilt med teksten ”Ave Maria”, nok for at antyde sin gudsfrygtighed og dermed, at hun er et retlevende og godt menneske, man kan stole på. Det er der også behov for, når vi ser på det næste der følger. Til venstre i maleriet ser vi således en båd ud for Slien med tre mænd i brynjer, som bærer spyd og økse. Teksten over dem siger: ”Her dræbes han” (HIC NECATUR). I motivet til højre får tre fiskere Erik Plovpennings lig i garnet og over dem siger teksten: ”Her løfter de det kongelige legeme” (TOLLUNT HIC REGIA MEMBRA).
