Dansk konge og regerede i perioden 1202-1241.
Født den 9. maj 1170 (andre kilder: 21. juni 1170), død den 21. marts 1241.
Valdemar 2. (Sejr) var søn af Valdemar 1. (den Store) og Sophia. Da Valdemar var myndig, blev han hertug af Slesvig i 1188.
Valdemars første ægteskab blev indgået i 1205 med Dagmar af Böhmen, det andet i 1214 med Berengaria (Bengerd) af Portugal.
Valdemar 2. fik fire børn, Valdemar 3. (den unge) med Dagmar samt Erik 4. - Plovpenning, Abel og Christoffer 1. – med Dronning Berengaria (Bengerd).
Han er begravet mellem sine to dronninger, Dagmar og Berengaria. Gravstenen stammer som de andre fra renoveringen i 1855. Inskriptionen er atypisk i forhold til de andre kongebegravelser i Sankt Bendts Kirke. Inskriptionen på gravstenen er: ”Waldemarus secundus legislator Danorum” (Waldemar den Anden, dansk lovgiver). Ordet “konge” er altså ikke nævnt, men illustreres af kongekronen.
Tilnavnet Sejr fik Valdemar, fordi han var en af de store erobrer i Danmarkshistorien. Hans erobringer omfattede store områder ved Østersøen, bl.a. Pommern og Estland. Særligt erobringen af Estland (år 1219) har siden haft en særlig betydning i Danmarkshistorien, da det ifølge sagnet var her, at Dannebrog faldt ned fra himlen (slaget ved Lyndanisse, i dag Tallin) som et tegn fra Gud, der fik hjulpet danskerne til sejren.
Valdemar blev i 1202 kronet til konge af Anders Sunesen, som også var med ved korstoget til Estland, som det lykkedes at erobre i 1219. Det var i øvrigt under slaget ved Lyndanisse, i dag Tallin, at Dannebrog skulle være faldet ned fra himlen som et tegn fra Gud, der fik hjulpet danskerne til sejren.
Jyske Lov stammer fra Valdemars regeringstid og blev nedskrevet i 1241.
Læs også: Stamtræ - konger
