Dansk konge og regerede i perioden 1286-1319.
Født 1274, død 13. november 1319.
Søn af Erik 5. Klipping og Agnes.
I 1296 blev Erik Menved gift med Ingeborg af Sverige.
Erik Menved ligger til venstre begravet sammen med Ingeborg. Gravstedet består af en gravplade af messing med ansigtet i alabast. Begge personer på gravpladen er afbildet stående i en katedralportal.
Overkjortlens mønster på Erik Menved består af de danske våbentegn, løver og hjerter (symbol på styrke). Kongen bærer sværd og scepter. I borten af messingpladen findes følgende latinske indskrift, som i dansk oversættelse lyder: “Jeg, Erik, fordum konge i Danmark i 33 år, en retfærdig dommer for fattige og rige, hvor de har haft ret, beder alle dem, som jeg måtte have gjort noget imod, at de af deres godhed vil tilgive mig og bede for min sjæl. Jeg døde i Herrens år 1319 på den hellige biskop og bekender Brictius’ dag (dvs. 13. november).
Han var kun 12 år da faderen blev myrdet i Finderup Lade og han selv blev konge, det blev derfor først og fremmest hans mor Dronning Agnes, der kom til at regere, indtil han blev myndig. Men hun måtte arbejde for at bevare magten. Noget af det første, der skete, var nemlig, at Marsk Stig, Jakob af Nørrehalland og en række andre stormænd blev dømt fredløse for mordet på Erik Klipping. Det resulterede i, at de flygtede til Norge og sammen med den norske konge bekrigede Danmark.
Ved Eriks overtagelse af magten i 1293 ophørte disse kampe, men det betød ikke fredelige tider. Kongen havde travlt med at befæste sin position syd for Ejderen og i Østersøområdet foruden, at han også blandede sig i svenske og norske forhold. Dette blev efterhånden for meget for de danske stormænd, der to gange direkte nægtede at bakke op om Eriks krigsplaner. Også de nordjyske bønder gjorde oprør over, at de skulle være med til at finansiere Eriks udenrigspolitiske ambitioner. Endelig måtte Erik bruge de sidste år af sin regeringstid på at bekæmpe broderen Christoffer 2., der stod i spidsen for endnu et oprør. Alle disse kampe var kostbare, og da Erik døde i 1319, efterlod han et rige, hvor store dele var pantsat, og hvor der herskede stor kaos.
Erik Menved fik 14 børn der alle døde ved fødsel. Han døde derfor barnløs og blev efterfulgt af broderen Christoffer.
Dronning Ingeborg der ligger til højre er født i 1274, død 5. april 1319. Hun er datter af kong Magnus Ladelås af Sverige og Helvig af Holsten.
Hun holder et scepter og en bog og under dronningens fødder er hunde, symbolet på troskab.
I borten af messingpladen findes følgende latinske indskrift, som i dansk oversættelse lyder: ”Jeg, Ingeborg, svensk af fødsel, fordum dronning i Danmark, beder alle dem, som jeg måtte have gjort noget imod, at de af deres godhed vil tilgive mig og mindes min sjæl. Jeg døde i Herrens år 1319 på den hellige Jomfru Marias himmelfartsdag (dvs. 15. august)”.
Ingeborg var allerede som tiårig, i 1288, blevet trolovet med den dengang 14-årige Erik. Ingeborg bliver beskrevet som smuk og bliver kaldt "Danebod". Ægteskabet var tilsyneladende lykkeligt, parret fik 14 børn men desværre var de fleste døde ved fødslen, tre levede kun i få uger og den sidste af sønnerne overlevede ikke at moderen tabte ham da hun holdt ham op så folket kunne se ham. Det knækkede dronningen og hun trak sig derfor tilbage til Skt. Clara Kloster i Roskilde.
De er begge det sidste kongepar, som blev begravet i Ringsted.
Læs også: Stamtræ - konger
Foto: Det Kgl. Biblioteks billedsamling
