Sankt Bendts kirke 2

Tårnets nuværende udseende er resultatet af en stor restaurering, som blev gennemført under ledelse af arkitekt H. B. Storck i årene 1901-1909. Her fik kirken sit nuværende pyramideformede spir.

Højden til tårnets egentlige spids er 52 m, og tager man vejrhanen med, kommer man helt op på 56 m. Alt i alt 110 m over havets overflade.

Det opbyggede tårn stammer fra tiden efter midten af 1500 tallet. Det er bygget af munkesten, men i krydsforbandt og opført på fire store, spidse aflastningsbuer, der bæres af korskæringspillerne.

Tårnet har gennem tiderne haft forskellige udseender med hensyn til spirets form.

I følge Trap Danmark er det tårn, som »den kunstforstandige mand, Matthias Kyme udi Roskilde« rejste over korsskæringen 1475, sikkert kun været en tagrytter som Roskildes; det nuværende tårn rejst et århundrede senere og stod indtil branden 1806 med et spir, som skal være opsat af Lave Beck (kaldtes derfor Lave Becks bikube).

Det lanterneagtige spir (Lave Becks bikube), der ses på ældre billeder af kirken, har rimeligvis været det oprindelige, dets former tyder på den tidlige renaissancetid. 

Tårnet tegnet 1777
Foto: Sct. Bendts kirke 1777, Friedrich, Johann Gottlieb  kobberstikker - Det Kgl. Biblioteks billedsamling

En brand i 1806, ødelagde det lanterne formede spiret og kirkens vestende. Ved den efterfølgende istandsættelse 1816-17 blev det vestligste fag af skibet nedrevet, og der blev bygget en ny vestfacade i empirestil med valmtag, medens tårnet fik en ganske flad hat med kugle og et kors af jern (korset opbevares nu i kirkemuseet).

Tårnet 1856
Foto: Sct. Bendts kirke 1856, Becker, I. G. Burman - Det Kgl. Biblioteks billedsamling

Urværk i tårnet, af jern er istandsat 1818. Urets sejerværk blev istandsat 1730 af Johan Galle, urmager i Næstved, da det “gik ganske urigtigt og iblandt stod stille, hvad der forårsagede stor uorden om tiden såvel for menigheden som for rejsende folk, der idelig både nat og dag passerer gennem Ringsted”.

I tårnet hænger tre ensartede klokker, som er støbt af J. C. & H. Gamst, København. De to største (diameter 116 og 97 cm), er fra 1816,  den mindste (diameter 85 cm), er fra 1833 og hænger i nordre korsarms gavl.

Video og lyd: Se og hør klokkerne