Dronning Beringerias gravsten

Født i 1190, død 27. marts 1221.

Dronning Beringeria var datter af Sancho 1. af Portugal og Dulce af Aragonien.

Gift med Valdemar 2. (Sejr) i 1214 og fik sønnerne Abel, Erik og Christoffer samt datter Sopia.

Beringerias grav ligger på den anden side af Valdemar Sejrs i forhold Dronning Dagmar.

Inskriptionen på gravstenen er: Regina Beringera uxor Waldemari Secundi (Dronning Beringera, Waldemar den Andens hustru)

Da graven blev åbnet i 1855, fandtes den forstyret, i graven lå skelettet af en omkring 160 cm høj kvinde, sammen med noget silketøj og hendes fletning. Endvidere fandt man Beringerias kranium med helt fejlfrie tandrækker. Der blev ved denne lejlighed lavet en gibsafstøbning af kraniet, som nu findes i kirkens museum sammen med fletningen.

Man ved ikke så forfærdelig meget om Beringera. Beringeria blev i de senere folkeviser skildret som stolt, hård og ond, en sand modsætning til Valdemars første dronning, Dagmar, der på sit dødsleje med folkevisens ord frarådede sin mand at ægte Beringeria, for "hun er så besk en blomme".